Klik her for at få mailen vist i din webbrowser.
Højere udbytter og lavt klimaaftryk med Instinct

Instinct er en nitrifikationshæmmer, der forsinker omdannelsen fra ammonium til nitrat. Det sikrer at planterne har kvælstoffet til rådighed, når planterne har brug for det også i år med meget nedbør. Ved at holde kvælstof på ammoniumform reduceres udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. Instinct kan iblandes gylletanken, tilsættes i forbindelse med udbringning af gylle, eller udsprøjtes med marksprøjte. 


Brug Instinct fordi

  • Instinct hæmmer nitrosomonasbakterier i jorden og forsinker dermed omdannelsen fra ammonium til nitrat. 
  • Ammonium udvaskes ikke ved overskudsnedbør. Det giver et minimalt kvælstoftab og sikrer kvælstoffet er tilgængeligt for planten i en længere periode.
  • Når planterne optager kvælstof som ammonium i stedet for nitrat minimeres lattergasudledningen. Dette tæller positivt på ejendommens CO2 regnskab for alle afgrøder.
  • Når planter optager kvælstof på ammoniumform, forsures jorden omkring roden. Forsuringen gør den jordbundne fosfor mere tilgængelig.


Figur 1 skitse over Instincts funktion I Jorden hvor aktivstoffet hæmmer nitrosomonasbakterierne i jorden og holder kvælstof på ammoniumform 
 
Figur 2 udvikling af en majsplante med og uden Instinct., Med Instinct er roden større og der er flere birødder og giver en bedre afsøgning af jorden for blandt andet fosfor
Anbefaling til majs 

Majs optager først kvælstof i større mængder fra juni måned. Da kvælstof typisk tilføres før etablering af majs, er der en lang periode, hvor der er risiko for at kvælstoffet forsvinder ud af plantens rodzone før det bliver optaget. Ved at anvende Instinct beskyttes kvælstoffet i plantens rodzone fra udbringning og 6-8 uger frem.
 
Forsøgsesultater

Nitrapyrin, som er aktivstoffet i Instinct, er igennem flere år afprøvet i landsforsøgene.

Der er som gennemsnit i majs til helsæd opnået et merudbytte på 390 FE/ha for at tilsætte nitrifikationshæmmeren til gylle nedfældet i april før etablering af majs. Resultaterne af de enkelte forsøg fremgår af figur 3 nedenfor. I forsøgene er stivelses og proteinudbyttet øget med 6% 
 
Figur 3 Merudbytte for tilsætning af samme mængde aktivstof som der er i 1,7 l/ha Instinct til gylle i 16 landsforsøg i majshelsæd. Der er et merudbytte i 14 af de 16 forsøg. Det gennemsnitlige merudbytte var 390 FE NEL20/ha 
Andre rækkeafgrøder

Instinct er også oplagt at anvende i afgrøder som kartofler og roer, som har et sent optag af kvælstof i forhold til tildelingen. 

I spisekartofler har man i 8 nordeuropæiske forsøg udført med handelsgødning opnået et merudbytte på 5,5 tons/ha ved at anvende Instinct før lægning af kartoflerne. I samme forsøgsrække har man ved brug af Instinct med et nedsat kvælstofniveau til 80 %, opnået  et merudbytte på 2,5 tons/ha i forhold til fuldt kvælstofniveau uden Instinct. De samlede resultater kan ses af figur 4.

Samme forsøgssetup med 8 lokaliteter i nordeuropa er udført i sukkerroer, hvor man ved tilførsel af Instinct før såning, har hævet udbyttet med ca. 500 kg polsukker pr. ha. 


Figur 4 forsøg med instinct i kartofler hvor instinct før fremspiring har hævet udbyttet både ved optimalt kvælstofniveau og 80%kvælstofniveau
Korn 

I korn anvendes Instinct ved tidlig udkørsel af gylle for at sikre at kvælstoffet bliver på ammoniumform indtil afgrøden optager kvælstoffet. 
Håndtering

Instinct kan tilføjes til gylle på flere måder
  • Tilsætning ved læsning af gyllevogn
  • Udsprøjtning på marken inden udkørsel af gylle 
  • Iblanding i tanken inden udkørsel 
Ved tilsætning af instinct samtidig med læsning af gylle anbefales pumpeudstyr til automatisk påfyldning monteret på gyllevogn 
 
Figur 5 Pumpe til tilsætning af Instinct påmonteret på gyllevogn
Ved udsprøjtning med marksprøjte evt. sammen med glyphosat foretages før gyllenedfældning. Anvend minimum 100 liter vand pr ha, tilsæt instinct når sprøjten er halvt fyldt med vand. Indarbejdning i jorden bør ske senest 10 dage efter udsprøjtning. 10-15 mm nedbør efter udsprøjtning erstatter mekanisk indarbejdning. 

Tilsætning i gylletanken foregår ved at: 
  1. Tilsætte valgte dosering Instinct pr. hektar som tanken dækker. Instinct tilsættes 3-4 steder langs tankens kant for at sikre en ensartet fordeling. 
  2. omrøre tanken før udbringning. Ved udbringning over længere tid anbefales det at tankes omrøres før udbringning med 5 dages mellemrum 
  3. instinct tilsættes umiddelbart før udbringning. Foregår udbringningen over en længere periode bør gyllen være udbragt 4 uger efter tilsætning af instinct 
Sikker anvendelse

Instinct er CE mærket og har en pH værdi på 7,9 (neutral pH-værdi=7), så det er skånsomt for brugeren at anvende. De tomme dunke kan bortskaffes med den kommunale affaldsordning og der er ingen afstandskrav til vandmiljøet ved udbringning.

Ved håndtering af Instinct anbefales det altid at anvende almindelige værnemidler
Instinct forbedrer i alle tilfælde bedriftens klimaregnskab

Instinct reducerer udledningen af lattergas til atmosfæren. Lattergas er ca. 300 gange mere potent end CO2. Instinct er et nøgleværktøj til at mindske klimaaftrykket. I nye forsøg viser Tariq et al. (2021)* en reduktion af lattergas-emissionerne med 47 % ved anvendelse af nitrifikationshæmmere. I ESGreen Tool indregnes 40 % reduktion af lattergasudledningen. 
Denne reduktion opnås i ESGreen Tool uanset afgrøde og også ved anvendelse af handelsgødning. 
Læs mere om Instinct
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os
Gitte Skovgaard
Gitte Skovgaard
Produktkonsulent
Mobil: 4112 9191
Peter Hvid
Peter Hvid
Produktkonsulent
Mobil: 5078 0053
Emil Dollerup
Emil Dollerup
Produktkonsulent
Mobil: 2434 2549
Denne email blev genereret til:
Denne email blev genereret af: Corteva Agriscience
Danmark, Langebrogade 3H, DK-1114 København K

Brugervilkår  |  Afmeld email  |  Fortrolighedspolitik  |  Kontakt Corteva for spørgsmål om databeskyttelse

™ ® ℠ Varemærker og servicemærker tilhørende Corteva Agriscience og tilknyttede selskaber eller disses respektive ejere.
© 2025 Corteva.