Blandinger med andre produkter
For Rexade gælder de samme anvisninger som for Broadway. Typisk efterspørger de fleste muligheden for at blande med vækstregulering. 0,5 l CCC-middel kan iblandes i vintersæd forudsat, at afgrøden er i normal kondition. Ved anvendelse af højere dosering eller andre vækstreguleringsmidler anbefales 7 dages behandlingsinterval.
Tilsætning af flydende gødning
Vi ved at tilsætning af 10 kg N i flydende gødning kan forbedre effekten ved bekæmpelse af rajgræs, agerrævehale, gold hejre og væselhale. Blandingen kan under visse forhold virke hårdt ved afgrøden og fra forsøg og praksis ses svidninger og højderegulering af afgrøden, der dog oftest er forbigående. Det er vigtigt at afgrøden er i god kondition og at der sprøjtes tidligt på sæsonen. Bland aldrig med DFF eller CCC, når der er tilsat flydende gødning. Vi anbefaler kun tilsætning af gødning, hvis problemet med græsukrudt er meget stort.
Gode erfaringer med kantbehandling
Mange har gode erfaringer med at køre en konsekvent ukrudtsbehandling mod græsukrudt i de yderste 4-6 meter af marken, i kiler og dårlig pløjede foragre. På denne måde holdes græsukrudtet ude af marken. En sådan behandling skal foregå tidligt og løsningen skal have god effekt mod gold hejre. Derfor anbefaler vi en split med 110 gram Broadway + 0,5 l PG26N fulgt op af 25 gram Rexade + 0,5 l PG26N 10-14 dage senere. Ofte kan opfølgningen med Rexade kombineres med den almindelige opfølgning mod ukrudt på hele markens areal.
Marker som ikke er behandlet i efteråret
En god løsning i ubehandlede hvedemarker er 50 g/ha Rexade + 0,3-0,4 l/ha Atlantis OD + 0,5 l/ha PG26N. En tidlig indsats er vigtig. Af hensyn til skånsomheden overfor afgrøden anbefaler vi ikke tilsætning af Atlantis OD til rug.
Anbefalinger i vintersæd mod græs- og tokimbladet ukrudt om foråret
|