Nyeste biomasse målinger med BlueN i vinterraps i foråret 2026
I samarbejde med en gruppe landmænd rundt omkring i Danmark er der i efteråret anlagt otte demoparceller med afprøvning af BlueN i vinterraps.
I april, inden blomstring, har vi besøgt demoerne, hvor vi har vejet biomassen i de forskellige behandlingsled. For at sikre uvildigheden har vi besøgt demoerne sammen med landmanden, som har udvalgt planterne for at sikre, at det er de mest repræsentative planter for marken, der er blevet brugt. Der er anvendt samme udtagningsmønster i alle marker.

På tværs af lokaliteter og forskellige jordtyper er der målt en gennemsnitlig stigning i biomassen på 25% mellem behandlede og ubehandlede parceller. Resultaterne varierer fra -2% til 65%.

Ved første øjekast var de fysiske forskelle ikke markante, men ved udtræk af vilkårlige planter var der tydelige forskelle i højde, stænglens tykkelse samt bladmassen.

Vi har under besøget noteret detaljer omkring såtidspunkt, planter pr. m2, gødningsstrategi, historik for husdyrgødning mm., så vi kan blive klogere på hvorfor nogle lokationer afviger fra gennemsnittet.

Til høst vil afprøvningerne blive opgjort for udbytte og kvalitet.

I års resultater stemmer godt overens med sidste års biomasse målinger der i gennemsnit lå på 35%, og som endte med et høstresultat på 180 kg/ha.

Vi kan derfor konkludere at årets målinger bekræfter potentialet i BlueN på tværs af forskellige sæsoner, jordtyper og strategier, og at mange landmænd vil kunne øge potentialet i deres vinterraps ved at anvende BlueN.
Vi har flere veldokumenterede afprøvninger i Danmark fra 2022 - 2025, der viser merudbytter på omkring 200 kg/ha.

I vinterraps anbefaler vi at BlueN udsprøjtes om efteråret, da der her er optimale forhold til at bakterien kan kolonisere sig i planten. Anvendelse om foråret har vi ikke erfaringer med i Danmark, men erfaringer fra de baltiske lande viser, at en forårsanvendelse under gode vækstbetingelser også kan bidrage positivt til udbyttepotentialet.

Har du som landmand eller rådgiver selv en demo med BlueN i din vinterraps, så giv os et kald, så hjælper vi gerne med vejledning til hvordan det nemt kan gøres.
BlueN i raps. Ubehandlet til venstre. BlueN anvendt til højre. (DK, 2026)
BlueN i raps. Ubehandlet til venstre. BlueN anvendt til højre. Jorden mellem rækkerne er mindre synlig til højre. 25% mere biomasse målt på denne lokation. (DK, 2026)
Emil og Michael fra Corteva i gang med målinger. (DK, 2026)
Læs mere om BlueN
 
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen 
Frederik Christensen
Frederik Christensen
Produktkonsulent
Mobil: 4112 9191
Michael Vestergaard
Michael Vestergaard
Produktkonsulent
Mobil: 5078 0053
Emil Anderson
Emil Andersen
Produktkonsulent
Mobil: 5078 0090